GALLERI

Communication (2017)

Kommunikation er en uundværlig del af vores liv. Det er grundlaget for at danne relationer, vokse som individ, og udvikle samfundet. Nogle gange foregår det på et ubevidst plan, andre gange mere strategisk – når fx politikere, virksomheder og organisationer markedsfører sig selv. Der er mange måder at kommunikere på, og mange redskaber at bruge. Internettet har gjort det muligt at snakke med folk på den anden side af kloden. Satiretegninger er i sig selv en form for kommunikation, og kan kaste nyt lys over de situationer vi kommer ud i, når vi kommunikere med andre.

Utopia (2016)

I en tid hvor terrorisme har berørt hele verden, er Utopia et højaktuelt emne. Utopia er et uopnåeligt idealsamfund, og gennem tiden har utallige eksperter, politikere og idealister skabt deres egen version af dette. Men stræben efter det perfekte kan også være skæbnesvanger for andre. Med humor kan vi nemmere forstå kompleksiteten i et Utopia, og årets satiretegninger viser både konsekvenser og håb ved at drømme om det umulige.

Equal in Diversity (2015)

Det er ikke helt enkelt at være lige i en mangfoldig verden. Det er vel nærmest som om forskellighederne står i kø både hvad angår ting og folkeslag. Især fordi nogle prøver at være ´mere lige´ end andre, takket være deres økonomiske muligheder, og med den konsekvens at andre forbliver ´mindre lige´ end de heldige få der har og får næsten alting. Det er værd at bemærke, at to af de tre vindertegninger er sort/hvide. Måske fordi verden ikke er slet så meget 'technicolor' længere.

Oceans are in our hands (2014)

Oceanerne er vores vigtigste kilde til liv. Alligevel fortsætter vi, bevist eller ubevidst, med at ødelægge dem på alle mulige måder med forurening, plastikaffald og overfiskeri. Alvorsfuld tale hjælper ikke altid; det er måske en bedre vej at klæde budskaberne i en humoristisk tegning, der kan få folk til at tænke og le på samme tid. Måske kan satiretegninger om dette emne få os til at fokusere på de vigtigste udfordringer de næste mange år: Oceanernes tilstand, klimaet og vores fælles blå planet.

To eat or not to eat (2013)

I tidens løb har karikaturtegnere udviklet en evne til at pege på det essentielle i satirisk form, der kan fremprovokere både latter og ind imellem også tårer. Dette har ikke altid været velset, særligt blandt religionerne. I middelalderen var den såkaldte køkken-humor dog blandt undtagelserne – alt der var associeret med mad eller spisning kunne der drives gæk med. Temaet for den allerførste Niels Bugges Cartoon Award byder på alt fra kommentarer på fedme og hungersnød, til bemærkninger om pesticider i maden og miljømæssige udfordringer.

keyboard_arrow_up
Loading...